Til isen
150 g hvid chokolade
5 dl sødmælk
1 knivspids salt
5 æggeblommer
70 g sukrin gold
1/2 vaniljestang, kornene
1/2 tsk rød melatin
1 bakke jordbær

Til makronerne
70 g nødder
50 g mørk chokolade
150 g sukrin gold
2 æggehvider
Is
Hæld mælk, salt, melatin og vaniljekorn op i en gryde, og varm det op til 85 grader, imens du rører i det. Pisk æggeblomme og sukker til alt sukkeret er optaget. Hæld langsomt den varme mælkeblanding op i æggeblandingen, imens du pisker. Hæld blandingen tilbage i gryden. Skær chokoladen i små stykker, og smelt det i en gryde over svag varme, under omrøring. Hæld chokoladen over i resten af ismassen imens du rører rundt under svag varme. Pisk det godt under svag varme i ca. 5 minutter. Stil det hele på køl til det er 4-5 grader.
Rør herefter godt rundt i ismassen, og hæld den i din ismaskine, til den er klar til servering, eller nedfrysning.

Makroner
Blend nødder og sukker til det er blevet helt findelt. Tilsæt æggehviderne, og blend til det hele er blevet luftigt. Hak chokoladen fint. Bland chokoladen i makronmassen. Lav makronerne med to skeer, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Du kan også smøre makronmassen på et stykke bagepapir, og skære det ud med en pizzaskærer, når de kommer ud af ovnen. Så skal de være i ovnen ca. 15 minutter. Ellers skal de bages i ovnen i ca. 10 minutter ved 160 grader. Sæt dem herefter til afkøling ved stuetemperatur.

Server isen med jordbær og makroner til

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Translate »